Har du lyst til at være en del af en markedsførende værkstedskæde og stadig være den lokale mekaniker, hvor god service og høj kvalitet er omdrejningspunktet?

Quickpoint Hjørring er et veletableret værksted med en god og stor fast kundekreds. Her er der lagt vægt på den enkelte kundes behov, og vi yder altid en service, der strækker sig udover kundens forventninger. Vi arbejder ud fra vores 5 kerneværdier: Kvalitet, Effektivitet, Kommunikation, Troværdighed og Åbenhed. Vi servicerer og reparerer alle bilmærker og modeller op til 3500 kg.

Vi forventer:

At du er uddannet automekaniker og gerne tekniker. Du er nysgerrig og engageret i dit arbejde som mekaniker og lader dig ikke gå på af opgaver, der kræver en ekstra indsats. Du kan lide at have travlt og trives bedst i en hverdag, hvor opgaverne er mange og varierende. Du kan arbejde selvstændig, er kritisk med dit arbejde og har øje for detaljerne. Samtidig er du bevist om, at effektivitet er vigtigt for en sund forretning.

Vi kan tilbyde:

Et veludstyret værksted med det nyeste udstyr inden for diagnosetestere, 3D 4-hjulsudmålere samt andet relevant udstyr for at kunne service og reparere selv de nyeste bilmodeller. Vi har et efteruddannelsesprogram, så vores mekanikere og teknikere altid er klædt på med den nyeste viden.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en sund og uformel omgangstone på alle vores værksteder. Derudover tilbyder vi en attraktiv løn, pension og sundhedssikring, samt en god spændende arbejdsplads med gode karrieremuligheder.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Niels-Jørgen Munk på telefon 2161 3521.

Søg stillingen:

Søg stillingen her, eller send din ansøgning og CV til job@Quickpoint.dk, gerne med ”Hjørring” i emnefeltet.

Vi læser ansøgninger løbende og inviterer relevante kandidater til samtale, så send din ansøgning allerede i dag, men senest 12. marts 2021.

Læs mere om os her.