Hvert år laver tyske ADAC en årlig test af sommerdæk. Testen danner grundlag for den årlige test som FDM hvert år udsender – således også i 2022.
Man har i år testet dæk i størrelserne 185/65 R15 og 215/60 R16. Du skal som læser være tilgivet, hvis du ikke går helt lige så meget op i dæk som mekanikerne hos Quickpoint og derfor skal have knyttet et par modeller på:
185/65 R15 sidder på rigtigt mange biler i Danmark, da det er et dæk der kan bruges til f. eks. VW Polo, Peugeot 208 og Opel Corsa.
Som man måske kan fornemme, er 215/60 R16 til lidt større biler. Her taler vi dæk som kan bruges til modeller som Peugeot 2008 og DS 3 Crossback.
Fælles for begge størrelser er, at det samlede billede er ganske positivt i 2022 – faktisk er der kun to dæk der klarer sig til to stjerner (under gennemsnit).
I år kan Bridgestone og Michelin bryste sig af at være kommet på podiet i begge størrelser. Testen kan findes inde på FDM.dk
I denne kategori er vinderen i år Goodyear Performance 2, der er godt både i tørt og vådt føre. Grunden til førstepladsen er dog, at det har en imponerende slidstyrke. Michelin Primacy 4 fremhæves dog for samme egenskaber.
Også i denne kategori er det nogle af de klassiske mærker, der indtager de øverste pladser: Continental, Michelin og Bridgestone.
Continental PremiumContact 6 var i 2021 næstbedst, men får en fornem førsteplads i 2022. Den fremhæves for fremragende egenskaber i både tørt og glat underlag og god slidstyrke.
Er dit kørselsbehov mest til lange ture i tørvejr, kan man også fremhæve Michelin Primacy 4, der har rigtigt god holdbarhed.